27. jan. 2011
Af af Preben Petersen

Sofie Lassen-Kahlke er blevet mor

Sofie Lassen-Kahlke
Sofie Lassen-Kahlke
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Skuespilleren Sofie Lassen-Kahlke fik natten til torsdag en dreng på Hvidovre hospital.

31-årige Sofie Lassen-Kahlke har født en dreng. Fødslen fandt ifølge Ekstra Bladets oplysninger sted på Hvidovre hospital kl 02 natten til torsdag.

Sofie Lassen-Kahlke har gennem de seneste knap to år dannet par med helikopterpiloten Hans Poul Petersen, og de to har altså nu fået deres første fælles barn.

Sofie Lassen-Kahlke, der er kendt for både rollen som Kaffe-Hanne i julekalenderen Brødrene Mortensens jul, sin medvirken i Anja og Viktor-filmene som Anja og sine optrædener i Live fra Bremen, dannede tidligere i en årrække par med Axel Castenschiold.

Fødslen varede ifølge Ekstra Bladet 12 timer, og Sofie Lassen-Kahlke forlader tidligst hospitalet med sin nyfødte søn i løbet af fredagen.

Læs mere om: