Sonja Oppenhagen: Derfor forlod jeg Klaus Pagh
Rigtig mange danskere kender Sonja Oppenhagen fra roller som storesøster i Min søsters børn-filmene (1966-1971), og nogle år senere - i 1978 - var hun igen aktuel i det, der skulle vise sig at blive en af de helt store klassikere inden for dansk tv, nemlig tv-serien Matador, hvor Sonja Oppenhagen spiller Vicki Arnesen.
Mange af Sonja Oppenhagens roller har været sød-pige-roller, og et af de første skridt ud af rollen som den søde pige – både på scenen og i privatlivet – tog hun, da hun som 28-årig valgte at bryde ud af sit første ægteskab.
Jette Torp ville skilles, men blev det ikke. På søndag.dk fortæller hun, hvordan hun gik fra skilsmisse til lykkeligt ægteskab (link fjernet)
Måtte bryde med disciplin og pænhed
I 1973 blev hun gift med skuespilleren Klaus Pagh, som hun har datteren Anne sammen med. Men som 28-årig kunne hun ikke se andre muligheder end at forlade ham.
– Jeg blev simpelthen nødt til at bryde med al den pænhed og den holdthed og også den disciplin, som havde præget mit liv, siger hun til SØNDAG.
Mette Blomsterberg om krise i ægteskabet: Det var to væmmelige år. Læs mere på søndag.dk (link fjernet)
Og bruddet var et opgør med alt det ordentlighed, der havde været i Sonja Oppenhagens liv siden hun i 1957 begyndte på Det Kongelige Teaters Balletskole.
– På balletskolen var alting meget strengt og netop meget disciplineret. Derfra gik jeg nærmest direkte over og lavede film og kom på elevskolen. Og da jeg var færdiguddannet, kørte min karriere for alvor. Og så blev jeg gift, og det var et meget etableret ægtskab. Så da jeg brød ud af det, var jeg nødt til at blive teenager. En forsinket teenager, siger hun og tilføjer:
– Husk på, jeg havde aldrig gået til skolefester eller gymnasiefester. Aldrig. Så der var et stort behov for at slippe normerne.
Helle Hertz: Jeg gider ikke en ny mand lige nu. Læs hvorfor på søndag.dk (link fjernet)
Jeg var nødt til at tage springet
Var det godt for dig?
– Om det var godt for mig? Ja, det kan jeg love dig for. Det var meget, meget godt! Der kom den Sonja ud af det, der pludselig vågnede op og blev humanist og politisk og socialt engageret i tilværelsen og andre mennesker. Indtil da havde jeg mere eller mindre levet i den lukkede verden, som teaterverdenen kan være.
Kunne hun ikke have fundet den samme Sonja, mens hun forblev i sit ægteskab?
– Nej. Jeg var nødt til at tage springet. Jeg skulle noget andet. Og så blev mit liv noget andet. Jeg lærte at tage ansvar for mig selv og mit liv, siger hun til SØNDAG.