1. feb. 2016
Af Helle Skram de Fries

Sonja Richter om skuespilkarrieren: Faget valgte mig

Sonja Richter
Sonja Richter
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Skuespiller Sonja Richter var blandt de ti, der forleden fik et hæderslegat fra Mogens Wieth-fonden.

På det Ny Teater blev der forleden uddelt 10 legater på hver 10.000 kroner fra Mogens Wieth-fonden.

Den store danske skuespiller Mogens Wieth døde i 1962 kun 42 år gammel, og samme år blev der oprettet en fond.

Sammen med ni andre skuespiltalenter fik Sonja Richter tildelt et legat fra fonden, og det var hun meget beæret over.

- Tusind tak, lød det fra den dygtige skuespiller, da hun fik legatet overrakt.

Faget valgte Sonja Richter

Som helt ung prøvede Sonja Richter at lade være med at gå skuespillervejen, men det lykkedes ikke.

- Det er lidt som om, faget valgte mig. Det kunne ikke være anderledes, fortalte en glad og smilende Sonja Richter til BILLED-BLADET ved legatuddelingen.

- Så jeg vidste ret tidligt, jeg skulle være skuespiller, men jeg sagde det først højt, da jeg var 17-18 år, og jeg kom så ret hurtigt ind på teaterskolen. Det er på mange måder et mærkeligt valg med en høj pris, synes Sonja Richter.

Men naturligvis er hun glad for at være skuespiller og glad for at have succes.

LÆS OGSÅ: Sonja Richter fik kongelig pris - det købte hun for pengene

Og Sonja Richter vil ikke afvise at flytte til udlandet, hvis rollerne er der.

Har du en drømmerolle, du gerne vil spille?

- Jeg er tit blevet spurgt uden at kunne svare, men jo - Lady Macbeth (fra Shakespeares "Macbeth", red.) - den rolle vil jeg gerne spille.

Foruden Sonja Richter fik disse skuespillere også tildelt et legat på 10.000 kroner:

Sofie Gråbøl, Johanne Louise Schmidt, Stine Schrøder, Marie Mondrup, Pilou Asbæk, Jens Jacob Tychsen, Peter Christoffersen, Mikkel Bay Mortensen og Thomas Magnussen.

Hvem er dine TV-favoritter? Stem og vind her!

Læs mere om: