4. okt. 2013
Af af Marianne Singer

Susanne Breuning: Jeg er meget heks

Susanne Breuning sammen med den glade, lilla heks Mari, der bliver spillet af Judith Rothenborg, og den skøre heks Sulsulis, spillet af Johanna Fridell.
Susanne Breuning sammen med den glade, lilla heks Mari, der bliver spillet af Judith Rothenborg, og den skøre heks Sulsulis, spillet af Johanna Fridell.
Foto: Jeppe Michael Jensen
Hun både læser om og udfører heksemagi – Susanne Breuning er klar med masser af farverigt hekseri, når Tivoli åbner for Halloween-sjov i efterårsferien.

Der er pyntet op med 19.600 græskar, og hekse og fugleskræmsler indhyllet i spindelvæv sørger for den rette u-hyggelige stemning, når Tivoli den 11. oktober åbner dørene til to ugers Halloween-festligheder.

De mange hekse bliver styret med sikker hånd af Susanne Breuning, der er med for ottende år i træk, og efterhånden har ladet sig inspirerede af de spændende væsner.

- Jeg er rigtig meget heks. Jeg har læst en masse bøger af den danske heks Dannie Druehyld og flere bøger om heksemagi. Jeg synes, at det er et sjovt og fantastisk univers, lyder det sprudlende fra Susanne Breuning, da BILLED-BLADET møder hende i det smukt pyntede Tivoli.

Hun har også tidligere gennemført lidt hekseri, hvor hun endda fik et ønske opfyldt.

- Jeg tror meget på det overnaturlige, men jeg tror ikke på det onde, understreger den veloplagte skuespiller, der har vanvittigt travlt op til åbningen for at kunne levere lige så flotte shows som de andre år til det store publikum, der snart strømmer ind.

Susanne står både for de to nye forestillinger ”Ha Ha Halloween” og ”Heksemix” og familiemusicalen ”Heksefesten”, hvor heksene fylder sig med tissemyresaft, og sprøjter den ene heksesang ud efter den anden. Derudover kan man blandt andet også opleve det store gys, hvis man besøger Hotel Scary, der hjemsøgt og fyldt med dystre karakter.

Læs mere om: