19. jul. 2010
Af af Preben Petersen

Thomas Eje har solgt et af sine fly

Thomas Eje
Thomas Eje
Foto: Claus Poulsen
Det bliver ikke til så meget flyvning mere for den kendte entertainer Thomas Eje - og så tog han konsekvensen

Efter hjemkomsten til Danmark fra USA har Thomas Eje - kendt fra Linie 3 - haft mest travlt med at etablere sig i Sønderjylland, og derfor har en af hans helt store hobbies måtte lide. Flyvningen kommer i anden række, og Thomas Eje har derfor skilt sig af med et af sine to fly, skriver Se og Hør.

Der er tale om et fly af typen Partenavia P68 med plads til seks personer, og det skulle være muligt at få mellem 1 og 1,5 millioner kroner for et brugt et af slagsen.

Thomas Eje tog flycertifikat for 26 år siden, og har efterhånden fået styret sin værste flyvelyst. Alligevel rykker de højere luftlag lidt i ham, og han savner sit sidste fly, der står i Ringsted.

- Jeg pønser på at få det til Sønderborg engang til næste år, så jeg kan komme lidt i gang igen, siger Thomas Eje til Se og Hør.

Læs mere om: