TILLYKKE: Birthe Neumann fylder 69 år
En af Danmarks mest markante skuespillerinder kan lørdag fejre sin 69-års fødselsdag med fuld fart på - nemlig Birthe Neumann. På TV har Birthe nu henrykket i tre sæsoner i rollen som den stramtandede fru Fjeldsø i "Badehotellet", og på de skrå brædder er der også bud efter den alsidige skuespiller.
Mors Dag: Glæd din mor i 6 eller 12 uger og få 2 biografbilletter
Birthe Neumann leverer såmænd også varen på sin fødselsdag, for lørdag eftermiddag indtager hun teaterscenen i København. Hun spiller nemlig med i ”Topmøde for de mest deprimerede” på Teatret Republique med bl.a. kollegaen Preben Kristensen.
Prisbelønnet fødselar
Neumann blev uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i 1972 og har siden haft en perlerække af roller bl.a. på Det Kongelige Teater. Hun har vundet både Bodil- og Robert-priser for sit arbejde, og hendes varemærke er blevet de småneurotiske kvinderoller, som hun skildrer med stor sans for komik. Mange husker også hendes moderroller i "Kærlighedens smerte" og "Festen."
LÆS MERE: Badehotellet skabte venskab
Privat blev Birthe i 1974 gift med skuespilleren Paul Hüttel, 80. De har sammen datteren Stine.
BILLED-BLADET ønsker stort tillykke med fødselsdagen!