TILLYKKE: Henrik Lykkegaard fylder 50 år
Den folkekære revyskuespiller Henrik Lykkegaard kan lørdag fejre sin 50-års fødselsdag.
Han har medvirket i flere film og reklamefilm, men er mest kendt for sin kunnen som revyskuespiller i blandt andet Cirkusrevyen.
Her har han parodieret flere andre kendte danskere, herunder tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, "X Factor"-dommer Thomas Blachman og prinsgemalen.
- Det er rigtig sjovt at lave parodier. Der er noget barnligt "se lige mig"-agtigt ved det. Hvis man skal lave en god parodi, handler det ikke kun om at se ud og lyde som "offeret". Det handler i lige så høj grad om at ramme temperamentet og væremåden, siger Henrik Lykkegaard til SE og Hør.
Fejres på teatret
Henrik Lykkegaard blev i 1999 gift med sin Anita i Hellerup Kirke, sammen har de tre børn.
Selv om det er en rund fødselsdag, kan Henrik Lykkegaard ikke holde fri hele weekenden. Allerede søndag aften kalder arbejdet, når han træder op på scenen på Betty Nansen Teatret, hvor han og en række kolleger har premiere på stykket "The Black Rider".
Vi har herover samlet en billedserie med nogle af hans mest kendte roller.
LÆS OGSÅ: Henrik Lykkegaard ramt af slidgigt: Jeg vil vinde over sygdommen