29. jul. 2017
Af Casper Nielsen

TILLYKKE: Klaus Pagh fylder 82 år

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/20160728_hjp8554.jpg
Foto: Hanne Juul
Levemanden Klaus Pagh runder den 29. juli 82 år.

Klaus Pagh, tidligere teaterdirektør, nyder sit otium. Sammen med fru Nancy flyttede han sidste år ind i sit nye domicil i Tuborg Havnepark nord for København.

Her har Klaus Pagh købt en lejlighed på 160 kvadratmeter med to store balkoner, hvorfra der er udsigt over Hellerup havn.

I dag fylder han 82 og kan se ud tilbage på et langt liv med store oplevelser.

Besøger Dirchs grav hvert år

Ikke mindst sammen med vennen Dirch Passer, som han hvert år troligt besøger på hans grav i Dragør.

- I år hældte jeg dog ikke whisky på graven, men vand. Dirch skulle på vandvognen, fortalte Pagh i den forbindelse til BILLED-BLADET.

Pagh var direktør for ABC Teatret, Aveny Teatret og for Tivoli Revyen, hvor han satte farcer op med bl.a. Dirch Passer, Jørgen Ryg og Preben Kaas i hovedrollerne. Det gjorde ham velhavende.

https://imgix.billedbladet.dk/_hjp3638.jpg
Klaus Pagh og Ebbe Langberg i "Soldaterkammerater" fra 1958.
Foto: All Over

Stadig flittig revy-gæst

I 1980'erne flyttede han til London på grund af de danske skatteregler, men holdt kontakten ved lige med Danmark og dansk teater.

Klaus Pagh er stadig en flittig revy-gæst, men hygger sig ligeså meget med en god soduku.

Noget, der er med til at holde hjernen i gang.

NOSTALGI: Dirch Passers sidste filmrolle (link fjernet)

Læs mere om: