9. dec. 2016
Af Casper Nielsen

Morten Grunwald fylder 82

Morten Grunwald
Morten Grunwald
Foto: Lars Horn
Olsen-bandens Benny er stadig aktiv og springer til januar 2017 tilbage på Østre Gasværk for at tage endnu et livtag med sin favoritforfatter, absurdisten Samuel Beckett.

Tiden i gule sokker er nok forbi på lærredet, men Balling og Bahs’ legendariske serie om Egon, Benny og Kjeld lever i høj grad videre, og Morten Grunwald har som en trofast ambassadør for Olsen-banden deltaget i mangt og meget festivitas for den populære bande i året, der nu næsten er gået.

Morten Grunwald brænder stadig for film-og teaterarbejde. Og Østre Gasværk Teaters grundlægger er mere end ”Skide godt” Benny. For tiden er han i gang med at forberede sit comeback til det gamle scenerum for at tage sin livslange Beckett-passion under kærligt, strittende behandling.

Morten Grunwald tilbage til Gasværket

Til januar 2017 skal Morten Grunwald sammen med Ellen Hillingsøe på foyer-scenen på Gasværket og lave ”Eh Joe” og ”Not I”, og de bliver instrueret af selveste Walter Asmus, der var Samuel Becketts egen foretrukne instruktør.

I forestillingen instruerer Morten Grunwald selv Tommy Kenter i favoritten ”Krapps Sidste Bånd”. 3 X Beckett får premiere den 23 januar 2017.

NOSTALGI: Husker du Olsen Banden på spil? (link fjernet)

Lily Weiding på tilskuerrækkerne

Blandt publikum vil sandsynligvis være Morten Grunwalds hustru, skuespillerinden Lily Weiding, 92, som har været ved hans side siden 1965. De blev gift i 1980, og har sammen datteren Tanja Grunwald.

BILLED-BLADET ønsker stort tillykke med dagen.

LÆS OGSÅ: Morten Grunwald åbner dansk filmskat

Læs mere om: