11. dec. 2016
Af Casper Nielsen

Sonja Oppenhagen fylder 68 år

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/sonja_oppenhagen9854_0.jpg
foto: Birger Storm
Fra balletdanserinde på Det Kongelige Teater til ”Min Søsters børn”, ”Huset på Christianshavn”, ”Matador” og ”Badehotellet” - Sonja Oppenhagen er landskendt for nogle af det mest populære serier, vi har. I dag fylder hun 68.

Sonja Oppehagen – 68 år i dag – siger selv, at hun fortsætter i faget, så længe hun kan huske sine roller. Til BILLED-BLADET formulerede hun det således i et interview: – En dag sagde Cornelia (Sonjas barnebarn, red) til mig henover disken i Irma: ”Mormor, hvornår bliver du pensioneret?”. Mit svar lød: ”Det gør jeg aldrig”. ”Øv”, sagde hun så. Barnebarnets ærgrelse deles bare næppe af resten af Danmark. Slet ikke dem, der glæder sig til at tune ind på næste sæson af "Badehotellet".

Sonja Oppenhagen: Succes i mange serier

TV 2s successerie har atter Sonja Oppenhagen i rollen som den spirituelle Lydia – søster til Birthe Neumanns snerpede og sortseende fru Fjeldsøe.

Men Sonja Oppenhagen har haft et væld af roller, både på teatret og i TV, hvoraf Vicki Arnesen fra "Matador" er blevet legendarisk. LÆS MERE: Sonja Oppenhagen: Jeg går meget op i at have et tæt forhold til mine børnebørn Men man har kunnet opleve hende i diverse julekalendre, som f.eks. "Jul i Juleland", "Krummernes jul" og "Juleønsket". Privat er hun på 23. år sammen med kapelmester Stig Christensen og bruger gerne fritiden med den øvrige familie, der tæller børnene Oliver, 32, Anne, 41 - selv skuespiller og psykoterapeut – bonussønnen, den 28-årige Johan, der er musiker, og altså børnebørnene Cornelia, 12, og Julia, 7. BILLED-BLADET ønsker tillykke med dagen.

Læs mere om: