TILLYKKE til Fru Frigh: Anette Støvelbæk fylder 50 år

Det er 17 år siden, Anette Støvelbæk bragede igennem som den søde Olympia i Lone Scherfigs ”Italiensk for begyndere”.
Siden har skuespillerinden ikke mindst taget kegler som den underkuede, men trodsige og stærke fru Alice Frigh i TV 2's populære ”Badehotellet”.
Torsdag den 27. juli kan hun fejre sin 50-års dag.
Anette Støvelbæk er opvokset på Amager som datter af socialrådgiver Helmer Sanden Støvelbæk og talepædagog Ulla Støvelbæk.

Få BILLED-BLADET hjem til dig
Se alle vores tilbud her!
Anette Støvelbæk gik på gøglerskole
Efter et år på Gøglerskolen og andre skuespillerkurser uddannede hun sig på Skuespillerskolen ved Odense Teater i 1997.
Hun har optrådt på både Nørrebros Teater, Hippodromen og Betty Nansen Teatret - og på TV markeret sig i "Strisser på Samsø", "Forsvar" og "Krøniken".
Siden den 10. oktober 1989 har hun været gift med skuespilleren Lars Mikkelsen, som hun har børnnene Thor og Lue med.