24. apr. 2014
Af Malan Joensen

Tillykke til Pia Rosenbaum

Troels II Munk og hustruen Pia Rosenbaum ved "Årets Reumert" 2013.
Troels II Munk og hustruen Pia Rosenbaum ved "Årets Reumert" 2013.
Foto: Birger Storm
Skuespilleren, der blandt andet kendes fra julekalenderen ”Nissernes Ø” og som instruktør af Edith Piaf-forestillingen ”Spurven”, bliver i dag 60 år.

Skuespiller og instruktør Pia Rosenbaum bliver i dag 60 år. Hun blev uddannet fra Statens Teaterskole i 1976 og har derefter udøvet sit virke i en række forskellige genrer på teatre, film og TV.

Børn kender hende som komfurnissen Sugar i julekalenderen ”Nissernes Ø”, og i den mere voksne genre har hun i januar instrueret Kirsten Siggaard som Edith Piaf i teaterforestillingen ”Spurven” på Landsteatret.

Ifølge Århus Stiftstidende er Pia Rosenbaum også certificeret coach og projektleder, og hun har blandt andet været formand for Foreningen af danske sceneinstruktører samt jurymedlem ved optagelsesprøverne på Statens Teaterskole.

Pia Rosenbaum er datter af entertaineren og revymanden Simon Rosenbaum og søster til Ina-Miriam Rosenbaum.

Ifølge Sjællandske Medier (link fjernet) er Pia Rosenbaum i disse dage aktuel med soloforestillingen ”Oscar og den lyserøde dame”, der fredag spiller den 25. og 26. april på Ishøj Teater.

Læs mere om: