TILLYKKE: Travl Anders Bircow fejrer fødselsdag med Linie 3 juleshow

Anders Bircow

Anders Bircow

Foto: Lars H. Laursen
Skuespilleren Anders Bircow er en travl herre, og den15. december fejrer han sin 66 års fødselsdag i Aalborg, hvor han optræder med Linie 3 Juleshow.

Der var flag på bordet, da fødselar Anders Bircow den 15. december indtog sin morgenmad på Hotel Scandic i Aalborg sammen med de to andre Linie 3’ere, Preben Kristensen og Thomas Eje.

Linie 3, der i øjeblikket er udvidet med Trine Gadeberg, er nemlig på turné med deres juleshow, så fødselsdag eller ej, så skal 66-årige fødselsdagsbarn på scenen i Aalborg i aften – og faktisk også i morgen aften.

Den klogeste

Med sine 66 år er Anders Bircow alderspræsidenten i Linie 3 – og dermed naturligvis også den klogeste, hvad livserfaring angår.

Preben Kristensen har kun rundet de 64, Thomas Eje er blot 60 og tilløberen Trine Gadeberg er bare 48.

Anders Bircow er uddannet fra Skuespillerskolen i Aarhus – men havde forinden, efter studentereksamen, taget en uddannelse som bankassistent.

Efter sin skuespilleruddannelse har Anders Bircow optrådt på adskillige teatre, og i 1979 blev Linie 3 en realitet.

Foto: Birger Storm

Få BILLED-BLADET hjem til digSe alle vores tilbud her!

Få BILLED-BLADET hjem til dig
Se alle vores tilbud her!

Afløser på Ørkenens Sønner

I 2016 fik Anders Bircow også brug for sit talent som afløser for Asger Reher i Ørkenens Sønners show ”Én gang til for prins Knud”, hvor han fik tilnavnet Abdullah Madela.

På den private banehalvdel er Anders Bircow gift med Marion, og parret har sammen døtrene Sophia og Julia. Fra et tidligere ægteskab har dagens fødselar de to voksne døtre Caroline og Frederikke.

Gave til sig selv

Men lige nu gælder det Linie 3 Juleshow, der med stor succes turnerer landet rundt. Om de to andre plus én – Trine Gadeberg – finder på overraskelser i løbet af dagen vil vise sig.

Men for at være på den sikre side med hensyn til gaver meddeler Anders Bircow til BILLED-BLADET, at han vil forære sig selv et sanganlæg i fødselsdagsgave.

 

 

 

 

 

 

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden