17. mar. 2009
Af af Signe Ravn

Tommy Kenter nomineret til Reumert

Tommy Kenter
Tommy Kenter
Foto: Thomas Petri
Skuespilleren Tommy Kenter kan glæde sig over, at hans ’Kentex Royal’ er blevet nomineret til teaterprisen Reumert.

Tommy Kenter, der arbejder i døgndrift for at få råd til at betale både for sit hus og den lejlighed ved søerne, som han ikke kan få solgt, har nu chancen for at få en solid vitaminindsprøjtning i privatøkonomien.

'Livvagterne'-psykologens show 'Kentex Royal', der blev opsat i Skuespilhuset, da Ghita Nørby-forestillingen 'Groupie' blev aflyst, er nemlig blevet nomineret til teaterprisen Reumert i kategorien 'Årets musikteater/show', og med den traditionelle glasstatuette følger en check på 50.000 kroner.

'Kentex Royal', der allerede er forlænget to gange, er oppe imod 'Beach Boys Teaterkoncert' fra Aarhus Teater og '69 - en rockteaterkoncert', der spillede på Holbæk Teater.

Læs mere om: