15. dec. 2015
Af Ken Richter

Trine Gadeberg fejrer første bryllupsdag med smørrebrød

Trine Gadeberg
Trine Gadeberg og Kasper Le Fevre
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Sangerinden Trine Gadeberg, der er blevet gift to gange med sin Kasper Le Fevre, fejrer et års bryllupsdag med smørrebrød.

Sangerinden Trine Gadeberg har to bryllupsdage sammen med sin mand Kasper Le Fevre. 15. december kan parret fejre, at de blev borgerligt gift første gang på Københavns Rådhus. Den næste bryllupsdage er 23. august, hvor de sagde ja til hinanden i Christianskirken i København.

- Min mand har inviteret mig ud på smørrebrød. Han ved, jeg elsker smørrebrød, fortæller Trine, mens hun venter på at få serveret et stykke med laks og kamsteg.

- Vores første bryllup var stille og roligt. Vi cyklede ind til rådhuset, og bagefter cyklede vi hjem igen, husker Trine om den skelsættende dag for et år siden. Anderledes festligt var det efter kirkebrylluppet, hvor 50 gæster var inviteret til fest i et telt i parrets have.

- I aften skal jeg se Kaspers show i Bremen sammen med min datter Andrea, tilføjer Trine Gadeberg om resten af bryllupsdagen.

VIDEO: Se skræmt Trine Gadeberg i Masterchef Grill

Læs mere om: