5. nov. 2014
Af Karina Didriksen

Trine Pallesen: Jeg elsker at rejse med mine børn

Trine Pallesen.
Trine Pallesen.
Foto: AOP
Skuespilleren Trine Pallesen er ikke i tvivl om, hvem hendes yndlings rejsepartnere er.

Trine Pallesens første rejse var til Bornholm som barn, og siden har hun været vidt omkring.

På et spørgsmål fra Politiken om, hvem der skuespillerens favoritrejsepartner, lyder svaret:

- Mine børn. Da vi var i Thailand første gang, var Mathilde kun 4 år, og da hun kom ud af flyet, sagde hun: ”Åh, mor, luften er helt blød og anderledes”. At opleve sanseligheden hos sine børn giver mening. At rejse er ikke bare at se en masse, men også fornemmelsen af luften, duftene og smagene. Det er børnene gode til og til at huske mig på, siger Trine Pallesen til avisen.

Per Pallesens 45-årige datter er mor til Sylvester, 12, og Mathilde, 10. Familien elsker at rejse, men de har i øjeblikket ikke nogen rejser planlagt.

Skuespilleren skal først være færdig med forestillingen ”De tre musketerer”, og derefter skal hun i gang med Hjørring revyen.

Læs mere om: