18. maj. 2020
Af Lone Vandborg

Tung beslutning: Ingen revy i år

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/odense.jpg
Foto: Odense Sommerrevy
Odense Sommerrevy har aflyst årets revy, men vender stærkt tilbage i 2021.

Odense Sommerrevy har på grund af usikkerheden omkring corona-krisen valgt af aflyse årets forestilling, for i stedet at vende stærkt tilbage næste sommer.

I en pressemeddelelse står der:

Desværre blev det ikke muligt at gennemføre Odense Sommerrevy 2020 som følge af corona og COVID-19. Vi havde ellers længe arbejdet på at kunne spille i slutningen af august, og da det så ikke blev realistisk, kom september i spil i vores planlægning! Vi ville så gerne gennemføre - men nu må vi erkende, at vi er nødsaget til at springe årets revy over.

Det nye hold

Revyholdet til næste år er de samme tilført endnu en revy-stjerne, nemlig Henrik Koefoed.

Det betyder, at publikum kan glæde sig til at se Stig Rossen, Mathilde Passer, Thomas Mørk, Mette Marckmann, Lars Arvad samt Henrik Koefoed.

Hvis du har købt billet

Dem, som allerede har købt billet til 2020 vil automatisk få dem overflyttet til samme telt, samme pladser, samme tidspunkt og samme ugedag.

Læs mere på revyens hjemmeside

Læs mere om: