1. sep. 2013
Af af Helle Skram de Fries
Ulf Pilgaard chokeret oven på Ole Ernsts død
Ulf Pilgaard på scenen til revygalla i Cirkusbygningen søndag aften.
Foto: Birger Storm
Til revygalla i Cirkusbygningen kommer nyheden om Ole Ernst død som et chok.
BILLED-BLADET mødte Ulf Pilgaard lige efter, han var kommet ned fra scenen, hvor han blev hyldet som Årets bedste parodi.
- Jeg har lige fået det at vide, at Ole er død. Og jeg er naturligvis ked af det. Jeg vidste ikke, at det stod så slemt til med ham. Det er gået op og ned med helbredet de senere år for Ole.
- Jeg vil huske ham som en god kammerat, understreger Ulf Pilgaard, der mange gange har spillet sammen med Ole Ernst.