15. nov. 2015
Af af Trine Larsen

Ulf Pilgaard fejret af vennerne

Ulf Pilgaard med Lisbeth Dahl og Claus Ryskjær.
Foto: Lars H. Laursen/BILLED-BLADET
Ulf Pilgaard tilbragte sin fødselsdag på arbejde.

En af Danmarks største - og højeste - skuespillere, Ulf Pilgaard fejrer i dag sin 75-års fødselsdag.

Det skete med at gå på arbejde, for fødselaren spiller hovedrollen i "Vores Sensommer", der havde premiere på Østre Gasværk lørdag. Og en 75-års fødselsdag kan ikke stoppe Ulf Pilgaard fra at gå på arbejde.

Men aldrig så snart Ulf Pilgaard ved fremkaldelsen havde fået blomster og stående ovationer, begyndte festen.

- Det er faktisk ikke så dårligt at gå på arbejde sådan en dag, det har tværtimod været rigtig hyggeligt og dejligt. Jeg har nydt det, sagde fødselaren, der ikke føler alderen trykker.

Føler sig som en på 50

- Nej, for pokker. Jeg føler mig ikke anderledes i dag, end da jeg blev 50 år, grinede fødselaren.

Godt 100 venner var inviteret til reception på Østre Gasværk, hvor Ulf for alvor blev fejret af vennerne, sin familie og kolleger bl.a Lisbet Dahl og sin mangeårige ven fra Cirkusrevyen, Claus Ryskjær.

Efter receptionen var der middag for den populære skuespiller på teatret, hvor vennerne strømmede til for at fejre deres gode ven og hylde ham velfortjent.

Læs mere om: