25. sep. 2011
Af af Dorte Quist

Ulf Pilgaard fik prestigefyldt pris og kvart million

Ulf Pilgaard
Ulf Pilgaard og Lene Marie Christensen fik den prestigefyldte Lauritzen-prisen på 250.000 kroner.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Revyskuespilleren Ulf Pilgaard vandt det eftertragtede Lauritzen-prisen foran to kolleger.

- Det er nok den flotteste statuette, jeg nogensinde har fået, og det største beløb i hvert fald.

Ulf Pilgaard, 70, var tindrende lykkelig for Lauritzen-prisen 2011, som han modtog ved et arrangement på scenen i det nye kongelige skuespilhus. Ud over den massive og meget tunge sølv-opsats fulgte der nemlig også hele 250.000 kroner med, og det store beløb betyder for Ulf Pilgaard, at han nu kan holde en mindre jobpause og puste lidt ud efter en lang sommer med totalt udsolgte huse i Cirkusrevyen.

- Jeg kan helt uden falsk blufærdighed sige, at jeg er fantastisk glad og overrasket over at få prisen. Jeg var jo nomineret mod et par utrolig dygtige kollegaer - Anders W. Berthelsen og Thure Lindhardt. Og i min alder var det vist også nærmest allersidste chance for at modtage så stor og prestigefyldt en pris, sagde Ulf.

Lene Marie Christensen, der er på barsel med sin anden datter, Viola på fem måneder, undskyldte sin usammenhængende takketale med akut ammehjerne. Men hun var tydeligvis lige så glad og benovet over det store beløb, da hun blev udråbt som vinder af prisen foran kollegaer som Lane Lind og Signe Egholm Olsen.

- Min mand sms'ede mig: "Gasser du?", da jeg skrev til ham, at jeg havde fået prisen på 250.000 kroner, fortalte Lene Marie Christensen, som regner med, at de mange pris-penge skal bruges til udbetaling på et hus.

Som et plaster på såret fik de fire nominerede skuespillere, der ikke modtog den store pris, hver en check med hjem på 10.000 kroner.

Læs mere om: