16. nov. 2011
Af af Preben Petersen

Ulf Pilgaard indlagt

Ulf Pilgaard
Ulf Pilgaard
Foto: Krestine Havemann
Den populære skuespiller Ulf Pilgaard har gennem længere tid haft feber om morgenen. Nu ligger han på hospitalet.

71-årige Ulf Pilgaard er blevet indlagt på Gentofte sygehus. Indlæggelsen er kulminationen på en længere periode, hvor skuespilleren har haft feber om morgenen. Det kan være potentielt farligt for ham, fordi han for 16 år siden blev opereret for en medfødt hjertefejl. Ved den lejlighed fik han en kunstig hjerteklap, og den er følsom overfor infektioner.

Ifølge BT var det Ulf Pilgaard fætter, der er læge, der fik skuespilleren indlagt. Indlæggelsen fandt sted i den forgangne weekend.

- Normalt kan man være indlagt til undersøgelse i halvanden måned, hvis de har mistanke om infektioner for at finde ud af, hvad det præcis er. Men ved røntgen-undersøgelsen viste det sig, at jeg har en byld på lungen, fortæller Ulf Pilgaard og understreger, at det er en harmløs byld.

- Lige nu ligger jeg her, fordi jeg får antibiotika intravenøst, men inden weekenden kommer jeg hjem igen, hvor jeg i fire til seks uger skal tage antibiotika i tabletform, siger han til BT.

Læs mere om: