10. jun. 2009
Af af Signe Ravn
Vennerne siger farvel til Helle Virkner
Helle Virkner
Foto: Birger Storm
Den afdøde skuespillerindes venner flokkes til hendes hjem for at tage afsked.
Helle Virkner var elsket for sin kunst i den danske befolkning, og timerne efter hendes død onsdag morgen vidner om, at hun i høj grad også var elsket i privatlivet. Skuespillerindens mange venner strømmer nemlig til hjemmet i Charlottenlund for at tage afsked med hende.
Bt.dk melder, at blandt andre skuespillerkollegaen Lone Hertz onsdag formiddag var forbi for at se Helle på hendes dødsleje.
"Helle var et stærkt og meget vidunderligt menneske. Hun var meget ydmyg og beskeden. Men hun har lavet et stærkt og oplevelsesrigt liv, både privat og som skuespiller," siger Lone Hertz til bt.dk og tilføjer: "Jeg tænker meget på Søsser og Jens Christian nu, hvor Helle er væk. Det ved jeg, at Helle også gjorde, da hun levede."