5. sep. 2011
Af af Lisbeth Grube

Vicki Berlin smed 11 kilo: Videospil hjalp hende

Vicki Berlin
Vicki Berlin
Foto: Birger Storm
Revyskuespilleren Vicki Berlin fulgte en ny trend og tabte sig foran skærmen.

- Jeg var træt af at være tyk, lyder det ærligt fra Vicki Berlin, som mødte myndeslank op i buksedragt til årets Zulu Comedy Galla.

På bare to en halv måned har skuespilleren smidt hele 11 kilo ved at tælle kalorier og lægge kosten om.

- Der findes desværre ingen genveje for mit vedkommende. Jeg er utrolig glad for mad - og meget mad er endnu bedre. Min appetit er enorm. Jeg kan spise lige så meget som min mand, og det går jo ikke med min størrelse. Derfor var jeg nødt til at gøre en bevidst indsats for at tabe mig, siger Vicki, som har ført nøje regnskab med maden via My Net Diary.

Det hurtige vægttab er sket ved at skære sukker og alkohol fra og holde igen med brød, pasta og ris. Samtidig har Vicki danset kiloene af ved hjælp af sin Nintendo Wii og spillet "Michael Jackson - The Experience".

- Jeg er virkelig stædig, når jeg sætter mig et mål. Det har jeg nået, og nu gælder det om at holde vægten uden at være fanatisk. Jeg gider simpelthen aldrig være tyk igen.

Læs mere om: