VIDEO: Bodil Jørgensen får comeback i revy

Bodil Jørgensen og Ole Thestrup er med i Tivolis revy \

Bodil Jørgensen og Ole Thestrup er med i Tivolis revy "TAM TAM" i 2015.

Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Skuespillerinden er tilbage i Tivolis revy "TAM TAM" og skal næste sommer underholde i Glassalen sammen med et nyt hold, der blev præsenteret i Grøften i dag.

- Det var et mærkeligt afbrudt forløb sidste år, men sådan er det jo med ulykker, siger Bodil Jørgensen.

Skuespillerinden er tilbage i Tivolis "TAM TAM", når der 28. maj næste år igen blændes op for sommerrevyen i Tivoli.

På grund af sit tragiske traktoruheld på Mandø måtte hun udgå af de fleste af årets forestillinger og blev erstattet af Paprika Steen og senere af Tammi Øst.

Men næste år er Bodil Jørgensen tilbage, hvilket også er hurtigere, end hun selv havde turdet håbe på.

- Jeg havde i al fald ikke forestillet mig, at jeg kunne komme så hurtigt tilbage. Men man tager én dag af gangen og mærker efter, hvordan man har det, og jeg glæder mig. Vi havde virkelig fat i mange gode ting med den forestilling sidste år, siger Bodil Jørgensen, der ikke mindst selv havde en forrygende dobbelttydig knippevise - om en pige, der gerne ville have et knippe hø  ...

I revyen næste år skal Bodil Jørgensen spille sammen med Ole Thestrup, Ditte Gråbøl, Lene Maria Christensen, Thomas Mørk, Pelle Emil Hebsgaard samt Szhirley og Rikke Hvidbjerg.

Joy Maria Frederiksen står også i 2015 for instruktionen.

Se Tivolis video fra dagens pressemøde her:

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden