22. aug. 2015
Af af Hanne Rask

VIDEO: Se Silas Holst backstage på Grease

Mens "Vild med dans"-parrene har kastet sig over den første træningsuge, er Silas Holst tilbage hos musical-vennerne på "Grease"-holdet. Vi besøgte dem på en af de første øvedage - og fik lov at se, hvordan Silas Holst har markeret sin kærlighed til netop den musical.

Silas Holst øver til "Grease", som han skal på turné med.

Det betyder, at han har måttet sige nej tak til endnu en omgang "Vild med dans".

- Det er jo et luksusproblem at skulle vælge mellem to fede opgaver, men jeg kunne ikke begge dele, og fordi jeg vandt "Vild med dans" sidste år, tænkte jeg, det måske var en god grund til at vælge "Grease".

Det er tredje gang, Silas Holst indtager John Travoltas rolle som Danny, men Silas elsker at lave musicals, og han elsker de mennesker, han spiller sammen med, og derfor var en turné rundt i landet også et attraktivt tilbud.

Prøverne på forestillingen er i fuld gang, og hør og se her i videoen, hvorfor Silas er så begejstret for at lave musicals.

Læs mere om: