15. jan. 2009
Af af Signe Ravn
Thomas Eje klar med nyt show
Thomas Eje har lavet et mindre show, som entertaineren tager på landevejene fra 1. maj.
Foto: Jørgen Kølle
Entertaineren er klar til igen at møde sit danske publikum.
Selvom Thomas Eje har travlt med at etablere sig som kunstmaler fra sit hjem på Als, er nu han igen klar til at indtage scener rundt om i landet, som hans publikum kender ham med morsomme imitationer og masser af musik.
"I første omgang bliver det ikke et stort show, som vi har set ham lave før, men et show på omkring tre kvarter, der dels vil blive opført til private arrangementer, dels for offentligt publikum rundt om i landet," fortæller Thomas Ejes manager Niels Wenkens til Se & Hør.
Thomas Eje har premiere på sit show den 1. maj, og han har velkendte kræfter med på scenen til at bakke sig op. Jan Glæsel og hans orkester leverer nemlig musikken.