22. dec. 2010
Af af Preben Petersen

Thomas Ejes pengekasse ramt af lavvande

Thomas Eje
Thomas Eje
Foto: Alex Tran
Entertaineren Thomas Eje er ikke længere den guldrandede forretning, han var engang.

De gyldne Linie 3-tider er endegyldigt slut for Thomas Eje. Hans pengetank er tom; han skylder over 2,4 millioner kroner væk - og sidste år havde han et overskud på blot 143.035 kr. Tallene fremgår af årsregnskabet fra Thomas' firma, CopyCat ApS - og her kan man desuden læse, at en "tredjemand" har stillet sikkerhed for en bankgæld på 867.803 kroner.

Dermed er der for alvor lavvande i kassen for den populære entertainer. Eventyret i Las Vegas, hvor Thomas forsøgte at slå igennem under navnet "Tom Dane", blev en rasendedyr fornøjelse - og siden har indtægterne slet ikke været på højde med de beløb, der rullede ind på Ejes bankkonto, da Linie 3 i sin tid væltede landet.

Hårdnakkede rygter vil dog vide, at Thomas sammen med "de to andre", Anders Bircow og Preben Kristensen, har planer om at genforene den populære trio - og så skal der nok komme gang i det Eje'ske kasseapperat på ny.

Læs mere om: