
Thomas Evers Poulsen og Sæþór Kristínsson på vej til Jylland med kostbar last

Lørdag 7. juni sagde de ja til hinanden ved et stort bryllup på Refshaleøen.
Fredag 22. august er ægteparret på vej til Jylland for at deltage i et vennepars bryllup.
- Det er første gang, vi er bryllupsgæster som ægtepar, fortæller Thomas Evers Poulsen og afslører, at han og Sæþór har en dyrebar last med i bilen.

- Sæþór har lavet bryllupskagen, der er i flere etager. Nu er den frosset ned og pakket i fem termokasser, forklarer dansestjernen.
- De skal så tøs op, og så skal kagen samles i morgen til brylluppet.
Vennernes ønske
Vennerne i Jylland har selv ønsket, at det var lige præcis Sæþór Kristínsson, der skulle lave bryllupskagen.
Det er uden tvivl et godt valgt, eftersom Sæþór vandt ”Den store bagedyst” i 2021 og uden tvivl har godt styr på at kreere en bryllupskage.

Alligevel krydser ægteparret fingre for, at alle fem dele til kagen er i god behold, når de kommer frem til Jylland.
- Sæþór har lige tjekket, og alt er godt, lyder det beroligende fra Thomas Evers Poulsen.
Han skal snart i gang med træningen i den nye sæson af ”Vild med dans”, der har premiere 26. september.