9. okt. 2009
Af af Signe Ravn

Thomas Mygind imponeret af kollega

Thomas Mygind og Tine Røgind toner første gang frem på skærmen i ?KRIMI5? den 15. oktober klokken 21.
Thomas Mygind og Tine Røgind toner første gang frem på skærmen i ?KRIMI5? den 15. oktober klokken 21.
Foto: Piet Frisch/SBS TV
Den erfarne vært har masser af lovord til overs for sin nye skærmkollega på Kanal 5.

Thomas Mygind har været vidt omkring på TV siden 'Hjerte på spil'-dagene. Den tidligere Robinson-vært står nu i spidsen for Kanal 5's kriminalprogram 'KRIMI5' og hans makker er den i TV-sammenhæng uprøvede Tine Røgind, der har fået sig en beundrer i Thomas.

"Jeg er imponeret over, hvor frygtløst Tine går til opgaven. Både med at lave tv, men også i forhold til at gå tæt på det kriminelle miljø. For det er jo hende, der er ude i marken, hvor de farlige situationer opstår, mens jeg holder skansen i studiets trygge rammer," fortæller Thomas Mygind i en pressemeddelelse fra Kanal 5.

Og sympatien er tydeligvis gengældt: "Jeg har ikke tidligere prøvet at lave tv, og derfor er det rart at have en så erfaren og dygtig medvært som Thomas at læne mig op ad, " fortæller Tine Røgind, der tidligere har været kriminalreporter for Ekstra Bladet, i pressemeddelelsen.

Læs mere om: