14. dec. 2023
Af Josephine Sjelhøj

Tidlig julegave på den røde løber: Natasha Brock i sølv glimmerkjole med opsigtsvækkende sløjfe

Natasha Brock.
Natasha Brock.
Foto: Dan Mariegaard
Natasha Brock glimtede i sølv glimmerkjole med en iøjnefaldende sløjfedetalje, da hun deltog i premieren på "LOL: Den der ler sidst".

Onsdag aften var der premiere på det nye Prime Video-format "LOL: Den der ler sidst", hvor 10 kendte komikere dyster mod hinanden om at kunne holde masken.

Det er den tidligere ”X Factor”-vært Sofie Linde, der skal styre slagets gang som vært i programmet, og til premieren var hun omgivet af kendte venner og kolleger.

En af gæsterne var Natasha Brock, der glimtede på den røde løber i noget, der kunne ligne en tidlig julegave.

Komikeren var nemlig iført en skinnende sølv glimmerkjole, der havde en kæmpe satinsløjfe foran.

Natasha Brock.
Natasha Brock.
Foto: Dan Mariegaard

Natasha Brock er en af de kendte komikere, der medvirker i "LOL: Den der ler sidst". Derudover er Jesper Ole Feit Andersen og Søs Egelind blandt andre også med.

Programmet får premiere på Prime Video 29. december.

Læs mere om: