7. jul. 2009
Af af Jan Bergman

Tigerpasser brækker Lasse Spang Olsens finger

Stuntmanden Lasse Spang Olsen viser ved en tidligere lejlighed den brækkede finger. Den var lige vokset sammen, inden han tog af sted til tv-optagelserne.
Stuntmanden Lasse Spang Olsen viser ved en tidligere lejlighed den brækkede finger. Den var lige vokset sammen, inden han tog af sted til tv-optagelserne.
Foto: Peter Grosen
Drama under optagelserne til "Fangeren på fortet" - tigerpasseren Monique svinger pisken og brækker Lasses finger

Selvom alle sikkerhedsforanstaltninger er på plads og hovedpersonen hedder Lasse Spang Olsen og er professionel stuntmand, giver det ingen garanti for, at det ikke kan gå galt.

Det må Lasse Spang Olsen nu sande under, optagelserne til Fangerne på Fortet, som i øjeblikket filmes i Frankrig, skriver eb.dk.

Imellem optagelserne kom Lasse nemlig til skade på Fort Boyard, da tigerpasseren Monique valgte at svinge pisken, så hans finger brækkede.

Det skete, da Lasse Spang Olsen stak sin finger igennem tremmerne til det store tigerbur.

- Det må man ikke, så Monique slog mig sgu' med sin pisk. Det var ikke meningen, det skulle gøre så ondt. Men min finger brækkede sgu', forklarer han til eb.dk.

At der er tale om en gammel skade, der bliver ved at bryde op, gør ikke smerten og ærgrelsen mindre for Lasse Spang Olsen, der fortæller, at den lige var vokset sammen, inden han tog af sted til TV-optagelserne.

Fangerne på Fortet ruller over skærmen på TV3 senere på året med værterne Peter Schmeichel og Camilla Ottesen.

Læs mere om: