28. dec. 2022
Af Josephine Sjelhøj

Tilde fra Den store bagedyst deler lykkelig nyhed: Jeg er gravid

Tilde Munkholm og Thomas Gregersen
Tilde Munkholm og Thomas Gregersen
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Tv-stjernen har delt en lykkelig nyhed.

Tilde Munkholm, der deltog i ”Den store bagedyst” i 2021, har netop afsløret, at hun venter sit første barn.

Hun deler den lykkelige nyhed på Instagram.

På billedet, som BILLED-BLADET har fået tilladelse til at dele, står tv-stjernen sammen med sin kæreste, Thomas Gregersen, der har scanningsbilleder i hånden.

- Vi har fortalt det til familien over julen, og alle blev meget glade på vores vegne. I dag kunne vi så dele nyheden med alle andre og det er virkelig skønt at vi nu kan nyde at være gravide uden at skulle holde det hemmeligt, fortæller en glad Tilde Munkholm til BILLED-BLADET.

Hun fortæller samtidig, at graviditeten er en stor drøm, der går i opfyldelse. Den tidligere ”Bagedyst”-deltager oplyser, at selv om det er svært at sætte ord på den nye familieforøgelse, så er både hun og kæresten ”meget spændte og lykkelige”.

- Det er det bedste der nogensinde er sket for os og vi kan slet ikke vente til at blive forældre til vores lille sommerbaby, fortæller Tilde Munkholm til BILLED-BLADET.

Læs mere om: