28. jan. 2012
Af af Helle Skram de Fries
Tina Lund og Allan – nu vil de have en baby
Tina Lund og Allan Nielsen
Foto: Hanne Juul
Kendisparret føler sig klar. Nu vil de have et barn sammen.
Tina Lund har længe vidst, at hun ville have børn på et tidspunkt, og nu er tidspunktet kommet.
- Ja, jeg har droppet p-pillerne, for nu er Allan og jeg klar til at få et barn sammen, fortæller Tina Lund til BILLED-BLADET. Hendes mand, Allan Nielsen, har i forvejen tre døtre fra sit ægteskab med Rikkemai, men for Tina Lund er det hendes første barn, der forhåbentlig snart er på vej.
- Jeg glæder mig rigtig meget til at blive mor, så jeg håber, det lykkes hurtigt at blive gravid, lyder det fra den 31-årige springrytter.