Tina Lund og Tobias Karlsson træner tidligt

Tina Lund og Tobias Karlsson startede træningen allerede klokken otte for at indhente den forsømte træning fra i mandags.
Tina Lund og Tobias Karlsson startede træningen allerede klokken otte for at indhente den forsømte træning fra i mandags.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Tina Lund og Tobias Karlsson træner intensivt for at blive klar til fredagens Vild med dans-finale.

I dag, dagen før den store Vild med dans finale, begyndte Tina Lund og Tobias Karlsson deres træning allerede klokken otte i morges. Frem til klokken 12 skal de træne, herefter skal de have en times massage.

Tina og Tobias får en lille pause, når de skal spise frokost med en af Tobias' venner, Tristan, men så går turen igen til træningslokalet. I går gav Tina og Tobias en lille opvisning i Hillerød Center og spiste bagefter frokost med Tinas forældre May-Britt og Flemming Lund.

"De har støttet os så meget, og jeg håber at se dem en hel masse også i fremtiden. Jeg føler, jeg har fået venner for livet," fortæller Tobias på sin blog. I finalen skal han danse tre danse med Tina Lund. En latindans - jive -som seerne har bestemt, en standard - vals - som dommerne har bestemt og så en freestyle efter eget valg.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden