25. feb. 2010
Af af Helle Skram de Fries

Tina Lund på familieferie med Allan

Det forelskede par har taget deres forhold et skridt videre - parret har netop tilbragt nogle herlige feriedage sammen i Italien med hans tre døtre.
Det forelskede par har taget deres forhold et skridt videre - parret har netop tilbragt nogle herlige feriedage sammen i Italien med hans tre døtre.
Foto: Privat
Tina Lund nød sit livs første skiferie og var især glad for at holde fri sammen med kæresten Allan Nielsen og hans tre piger.

Tre dage lykkedes det den travle springrytter Tina Lund at holde helt fri og flytte fødderne fra stigbøjlerne over på et par ski og tage på sin første skirejse til Dolomitterne i Italien sammen med kæresten, Allan Nielsen, og hans tre døtre, Nanna Luise 6, Emma Sofie 10 og Ida Maria 13.

- Det var skønt at være sammen med pigerne. De er bare så søde og dejlige. De uger Allan har dem, ser jeg dem stort set hver dag, men det er første gang jeg tre dage i træk har været sammen med dem 24 timer i døgnet. Det har fungeret fint… Det er skønt at de er sådan nogle sporty piger, fortæller Tina Lund til BILLED-BLADET.

Skiturene forløb også fint.

- Jeg blev for det meste på børnebakken, men jeg var da med Allan og pigerne ude på en enkelt tur. Pigerne er jo meget skrappere end mig, men det var sjovt at prøve. Jeg var meget forsigtig, for jeg har ikke rigtig tid til at være skadet, fortæller Tina, der til søndag er til World Cup springstævne i Göteborg.

- Allan kommer i morgen, og det glæder jeg mig rigtig meget til, det er dejligt at han følger med mig rundt til stævner, når han kan.

Allan Nielsens ekskone Rikkemai har ingen problemer med, at hendes tre døtre har været på ferie med Allan nye kæreste.

- Det er helt fint - jeg er højst lidt misundelig over, at jeg ikke skulle med, griner designeren Rikkemai, der havde travlt med sin nye kollektion, mens piger nød sneen sammen med farmand og Tina.

Læs mere om: