Lørdag, 23. august 2008 - af af Preben Petersen

Tina Lund vil have dansepartneren med på romantisk ferie

Tina Lund har ingen partner i privatlivet, og dansepartneren Tobias er velkommen til at tage med på en romantisk ferie.
Tina Lund har ingen partner i privatlivet, og dansepartneren Tobias er velkommen til at tage med på en romantisk ferie.
Foto: Gudmund Thai
Ridepigen Tina Lund sender åben invitation til sin Vild med dans-lærer Tobias.

Meget kan man sige om deltagerne i Vild med dans, men "kedelige" er i hvert fald ikke et ord, der passer godt. Allerede inden første omgang af udsendelsen er gået i luften, fortæller Tina Lund til Nyhedsavisen, at hun gerne vil have sin danselærer og -partner Tobias Karlsson med på romantisk ferie.

- Jeg har ingen partner, men det skulle være min dansepartner Tobias Karlsson, fordi vi griner så meget sammen, svarer hun på avisens spørgsmål om, hvem hun helst vil på romantisk ferie med.

Man kan vist roligt konstatere, at deltagerne gør deres til at vække interesse for detaljerne i dansen, når konkurrencen går i luften. Tina Lund fortæller i øvrigt ved samme lejlighed, at hun i øjeblikket har vildt lyst til at dansetræne endnu mere, end hun allerede gør.

PS: BILLED-BLADET har været på landet for at interviewe Tina. Du kan glæde dig til unikke billeder af den smukke Vild med dans-deltager, så hold øje med BILLED-BLADET hver uge i kiosken og hver dag på nettet. Vi dækker Vild med dans!

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden