27. mar. 2010
Af af Helle Skram de Fries

Tine før X Factor-finalen: - Jeg har svært ved at sove

Tines mor, Anni, støtter 100% op om sin datter i den store X Factor-finale.
Tines mor, Anni, støtter 100% op om sin datter i den store X Factor-finale.
Foto: Birger Storm
16-årige Tine Midtgaard er så spændt på finalen i aften, at det kniber med nattesøvnen.

- Tine er meget spændt, men også meget fokuseret. Det her betyder så meget for hende, fortæller Tines mor Anni til BILLED-BLADET.

Ved optakts-showet i går kom Tine som den eneste finaledeltager aldrig ud til det efterfølgende møde med pressen. Hendes prøver på scenen var blevet forsinkede, og i de store højtalere, der rungede ud over den publikumstomme Parken, kunne man høre Tines version af Celine Dion-numeret "If That's What It Takes" - og der er noget at glæde sig til.

Da BILLED-BLADET dagen før mødte Tine, var hun fuld af sommerfugle i maven.

- Og jeg har haft svært ved at sove, men jeg har det fint og glæder mig VILDT til at synge for et fuldt Parken, forsikrede Tine BILLED-BLADETs udsendte journalist.

Remee kom kort ud til mødet, før han hastede tilbage til sin solist.

- Jeg glæder mig utrolig meget, lød det fra Remee, der trods sin nye status som single efter bruddet med Michala Kjær var i stand til at smile helt op i øjnene.

Læs mere om: