Tinka-stjerne nomineret til stor pris
Josephine Højbjerg blev landskendt for sin rolle som nissepige i først ”Tinkas juleeventyr” og derefter ”Tinka og kongespillet” på TV 2.
Julekalenderne har fået gode anmeldelser, og nu er den 17-årige hovedrolleindehaver nomineret til en flot pris.
Hård konkurrence
Til årets SVEND-pris kan Josephine Højbjerg nemlig løbe med titlen som årets skuespiller i en TV-dramaserie.
Hun er oppe mod to andre unge stjerner: Morten Hee Andersen i ”Fred til lands” og Arian Kashef fra ”Når støvet har lagt sig”.
SVEND-prisen er en publikumspris, så det er seerne, der afgør, hvem der løber med de flotte priser.
Stor julekalender-succes
Den populære julekalender er også repræsenteret i en anden kategori, for ”Tinka og kongespillet” er blandt de nominerede til at blive Årets danske TV-dramaserie. Serien er oppe mod blandt andet syvende sæson af ”Badehotellet”.
Se alle de nominerede her. (link fjernet)
”Tinkas juleeventyr” har vundet en Robert for årets korte tv-serie, og i 2018 vandt julekalenderen BILLED-BLADETs TV-GULD for Årets NYE TV-program.
Ved SVENDprisen er der måske flere priser på vej til den populære julekalender-serie og Josephine Højbjerg.
Vinderne afsløres ved et show i Scala Svendborg den 26. august 2020.