Mandag, 7. december 2015 — af af Marianne Singer

Toke fra Juleønsket kendt i hele verden

Pelle Falk Krusbæk
Pelle Falk Krusbæk.
Foto: Birger Storm/BILLED-BLADET
I 2014 blev Pelle Falk Krusbæk pludselig verdenskendt, da Anders Walters kortfilm "Helium", som han spillede hovedrollen i, vandt en Oscar.
På trods af sin unge alder har Pelle Falk Krusbæk, som spiller Toke i TV 2s julekalender "Juleønsket", allerede stor erfaring indenfor skuespilfaget.   Blandt andet spillede han hovedrollen i Anders Walters kortfilm "Helium", der i marts 2014 fik tildelt den prestigefyldte Oscar-pris i kategorien ’Bedste kortfilm (Live Action).   Efterfølgende roste filminstruktøren den unge skuespiller i Ekstra Bladet.   
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
  - Jeg har aldrig prøvet at intruere en dreng, der var så ung. Men jeg vidste, at han var fantastisk. Han var jo også med i Søren Kragh Jacobsens film "I lossens time". Hvor han gør det helt vildt godt. På trods af sin unge alder fik Pelle sin dialog til at lyde utrolig autentisk. Han var genial til den rolle, sagde Anders Walter.

Pelle spillede sammen Mads Mikkelsen 

I filmen spiller den nu ni-årige skuespiller den døende dreng Alfred, der på hospitalet, hvor han er indlagt bliver gode venner med den excentriske rengøringsmand Enzo, og sammen udvikler de en magisk fantasiverden, Helium, som Alfred drømmer sig ind i.  
Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig? Klik her og læs hvordan
  Sjovt nok spiller også Marijana Jakovic, som har rollen som Vogter-englen Gabi i "Juleønsket", med i den prisvindende kortfilm.   Udover "Helium" har Pelle Falk Krusbæk medvirket i kendte film som "Jagten" fra 2012 med Mads Mikkelsen i hovedrollen, "I lossens time" fra 2013 og “Familien Jul” fra 2014, hvor han spiller hovedrollen som Hugo på seks år, der får en ny beboer i huset, da barnenissen Pixy flytter ind.     
     

    Seneste nyt

    Udvalgt til dig

    Fra forsiden