5. jan. 2009
Af af Signe Ravn
Tommy Kenter mistænksom overfor tynde mennesker
Tommy Kenter kan fremover opleves i ?Livvagterne?, der sendes søndage klokken 20.
Foto: Mike Kollöffel/DR
Retspsykiateren fra ’Livvagterne’ er skeptisk overfor tynde mennesker. Læs hvorfor.
Tommy Kenter låner sit runde legeme til rollen som retspsykiateren Jørgen Boas i 'Livvagterne', men den 58-årige skuespiller går faktisk meget op i at spise rigtigt.
"Jeg prøver at leve sundt rent ernæringsmæssigt. Og tilstræber i øvrigt at holde kampvægten over de 100 kilo. Jeg har altid været af den overbevisning, at man ikke kan stole på tynde mennesker!," fortæller Tommy Kenter til Familie Journal og afslører, at han belejligt nok ikke er kostforagter, når det gælder mad.
"Jeg har hverken en favorit blandt madretter eller en bestemt nationalitets køkken. Men hvis jeg må gå den modsatte vej, kan i kølvandet på det just veloverståede nytår afsløre, at kogt torsk er noget af det kedeligste, jeg kan sætte tænderne i."