24. nov. 2008
Af af Signe Ravn

Tommy Kenter på scenen med Ghita Nørby

Ghita Nørby spiller i øjeblikket på Betty Nansen Teatret, men den sympatiske skuespillerinde vender til næste år tilbage til Det Kongelige Teater.
Ghita Nørby spiller i øjeblikket på Betty Nansen Teatret, men den sympatiske skuespillerinde vender til næste år tilbage til Det Kongelige Teater.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Tommy Kenter får til næste år sin debut på Det Kongelige Teater. Han skal spille overfor Ghita Nørby.

Tommy Kenter, 58, er netop nu travlt beskæftiget som hyggepianist, men nu kan den morsomme skuespiller se frem til at få sin debut på Det Kongelige Teater til næste år. Og han skal ikke dele scenen med hvem som helst. Teatrets førstedame Ghita Nørby er nemlig eneste anden medvirkende.

Ekstra Bladet melder, at nationalscenen i begyndelsen af 2009 opsætter stykket 'Groupie', der handler om mødet mellem livsglade og enfoldige Matty og billedkunstneren Mark, hvis berømmelse ligger år tilbage. Forestillingen spiller på Skuespilhusets Lille Scene.

Der er altså tale om en helt unik forestilling, for det er ikke blot Tommy Kenters debut på Det Kongelige Teater, det er også teatrets eneste forestilling, der får glæde af Ghita Nørby i denne sæson.

Læs mere om: