19. jun. 2025
Af Christinna Braun

Trine Appel sætter ord på hjerteskærende tab: Jeg har mistet min soulmate

Trine Appel har mistet sin mand, Søren Poppel.
Trine Appel har mistet sin mand, Søren Poppel.
Foto: Martin Høien og Birger Storm
Trine Appel mistede sin mand, skuespilleren Søren Poppel, for en uge siden.

”I dag er min elskede Søren rejst fra denne verden”.

Sådan lød skuespiller Trine Appels hjerteskærende ord den 12. juni, hvor hendes mand, skuespillerkollegaen Søren Poppel, gik bort.

Han blev blot 61 år.

Abonnement på BILLED-BLADET

Til Ekstra Bladet sætter Trine Appel nu ord på det ubærlige tab.

- Mit hjerte er knust, skriver Trine Appel i en sms til Ekstra Bladet.

- Jeg har mistet min soulmate, min elskede og bedste ven. Alt, alt for tidligt.

Trine Appel fortalte i 2022 i et interview med Kristeligt Dagblad, at Søren Poppel var ramt af nyrekræft, som havde spredt sig til hjernen.

Til Ekstra Bladet siger Trine Appel, at årene har været hårde pga. kræften, men at Søren var lavet af et særligt stof.

Trine Appel og Søren Poppel fik 16 år sammen: 15 af dem som ægtefolk.

Søren Poppel, som udover at være skuespiller også var stunt- og fægtekoreograf, bisættes den 25. juni fra Garnisonskirken – samme kirke, hvor han og Trine blev gift.

Parret havde sammen fire sammenbragte børn.

Mere om: