Onsdag, 19. november 2008 - af af Signe Ravn

Trine Dyrholm vil have baby med på job

Trine Dyrholm er aktuel i filmen Lille soldat. Yderligere filmarbejde er dog sat på standby, for Trine er højgravid og venter sit første barn til januar.
Trine Dyrholm er aktuel i filmen Lille soldat. Yderligere filmarbejde er dog sat på standby, for Trine er højgravid og venter sit første barn til januar.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Trine Dyrholm forventer ikke, at det bliver et problem at være arbejdende skuespiller og mor. Den lille skal med på job.

Trine Dyrholm er vant til at finde ind til essensen af en karakter, når hun arbejder som skuespiller, men i øjeblikket er 36-årige Trine ved at finde sig selv i rollen som vordende mor. Hun skal nemlig føde sit første barn til januar.

"Jeg kan mærke, at jeg er ved at sige farvel til den gamle Trine, men jeg ved ikke endnu, hvad der kommer i stedet for," siger Trine Dyrholm i et interview med Berlingske Tidende. En ting er hun dog overbevist om - det bliver ikke et problem, at være arbejdende skuespiller og mor, for babyen kan komme med på job.

"Jeg forestiller mig, at det bliver en udvidelse. Der bliver selvfølgelig nogle nye prioriteter, fordi der kommer et lille nyt menneske, som man har lyst til at tilbringe sin tid med. Men jeg tror ikke, det vil blive noget problem at fortsætte med at arbejde. Jeg er ikke bange for at være en cirkusfamilie. Jeg var selv med som barn, når mine forældre var ude at spille musik, og det husker jeg som en god oplevelse," fortæller Trine fortrøstningsfuldt til avisen.

Læs mere om:

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden