10. maj. 2021
Af Marianne Singer

Trist nyt fra Søren Østergaard: Nu er katastrofen indtrådt

Søren Østergaard.
Søren Østergaard.
Foto: Flemming Jeppesen
Der er desværre trist nyt fra Søren Østergaard om Zirkus Nemos forestillinger.

Det er en trist Søren Østergaard, 63, der på Zirkus Nemos hjemmeside meddeler, at der ikke bliver nogle forestillinger i år.

En aflysning af turneen frygtede Søren Østergaard allerede under et interview med BILLED-BLADET tidligere i år.

https://imgix.billedbladet.dk/20210317_hjp0570_1.jpg
Søren Østergaard under interviewet med BILLED-BLADET den 17. marts.
Foto: Hanne Juul

Gider ikke græde

- Vi er jo klar til at lave en forestilling. Vi skulle have haft premiere her den 12. april. Men nu må vi se. Vi har ikke spillet hele sidste år, og det er jo en katastrofe, hvis vi ikke kommer ud og spiller i år, lød det dengang fra den kendte entertainer, som mange især elsker for karakteren Smadremanden.

https://imgix.billedbladet.dk/20190627_fje_zirkus_nemo_020.jpg
Søren Østergaard som Smadremanden.
Foto: Flemming Jeppesen

Han var dog langt fra at give op.

- Det er jo min livsdrøm. Jeg havde jo regnet med, at de næste fem år indtil 2025 skulle jeg langsomt trappe ned, og så skulle nye overtage. Så skulle jeg bare sidde med en dry martini om aftenen og sige velkommen til folk. Men nu skal der pukles, og det er skideirriterende. Men jeg gider ikke græde over det. Jeg er sikker på, vi overlever, for der er så mange, der gerne vil os det godt, understregede han i interviewet med et smil.

Kommer stærkt igen

På hjemmesiden lyder hele meddelelsen fra Søren Østergaard således:

"KÆRE PUBLIKUM

Jeg er meget ked af, at jeg må meddele, at vi har været nødt til at skubbe hele årets Zirkus Nemo turne til næste år. Vi kommer til de samme byer, som vi skulle have besøgt i år.

Regeringens seneste retningslinjer for genåbningen af kulturlivet, pålægger os en begrænsning i antallet af publikum, vi må have i vores telt. Normalt kan vi være ca. 600 personer, og med de nye begrænsninger er antallet sat ned til ca. 225 personer, og med så lavt et antal publikummer kan det slet ikke hænge sammen for os.

Alle som har købt billet vil blive kontaktet snarest af vores billetudbyder. Vi kommer stærkt igen i 2022.

Endnu engang tak for din tålmodighed og forståelse.

Med venlig hilsen

Søren Østergaard", skriver den populære cirkusdirektør, som blandt andet også dronning Margrethe har besøgt under tidligere Zirkus Nemo-forestillinger.

https://imgix.billedbladet.dk/20190627_fje_zirkus_nemo_007_1.jpg
Søren Østergaard sammen med dronning Margrethe.
Foto: Flemming Jeppesen

Ved siden af sit cirkus har Søren Østergaard også butikken "Kunst og karruseller", der ligger på Store Kongensgade i det indre København.

Læs mere om: