23. okt. 2011
Af af John Lautrup

Troels Lyby og vennerne: Vi er ikke unge længere

Anders W. Berthelsen, Nicolaj Kopernikus og Troels Lyby
Anders W. Berthelsen, Nicolaj Kopernikus og Troels Lyby
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Lyby, Berthelsen og Kopernikus spiller sammen i ny komedie, hvor personerne er på flugt fra hverdagen,

De har været venner i mange år. Nu er de halvgamle og tager gas på panikalderen i den ny filmkomedie "Klassefesten". Nicolaj Kopernikus, Anders W. Berthelsen og Troels Lyby fortæller her, hvordan de har det med at være mænd midt i livet.

Troels spiller i filmen en grånet rocksanger, der vælter sig i unge piger, fordi han er såret på sin mandlige stolthed over, at han ikke kan få børn med sin kæreste. Nicolaj Kopernikus, 44 år, er den frustrerede familiefar, for hvem livet er størknet i mismod. Og Anders W. Berthelsen, 42 år, er jammerkommoden, hvis følelser sejler mellem den ynkeligste selvmedlidenhed og rødglødende raseri over, at hans kone er rendt med deres 29-årige parterapeut.

Sammen tager de tre venner til 25-års studenterjubilæumsfest, men forinden beslutter de at tage en overnatning i byen og genopleve de gode gamle dage med pigejagt og hæmningsløst druk. Derfra kører komedien derudad. Det er hyle skægt det meste af tiden, hvad man jo ikke nødvendigvis kan sige om dét at komme op i årene.

Lukket nogle kapitler

- Da man var ung, lå verden jo for ens fødder. Jeg troede, jeg kunne blive alt ... astronaut ... hvad som helst, da jeg forlod Odsherred Gymnasium som student. Når man så bliver ældre og får job og familie, er det klart, at man har lukket nogle kapitler. Men det gælder om at være i sync med sin alder. Tænk, hvis man hele tiden bruger sin energi på at være i en anden alder, så har man lige pludselig smidt 10 år ud med badevandet, siger Nicolaj Kopernikus, som lige nu er alt andet end i panik. Han deltager i "Vild med dans" og fortæller begejstret sine to venner om den "fantastiske mentale rejse", han er på.

Ingen panik

Anders W. Berthelsens liv er om ikke en dans på roser, så i hvert fald en forholdsvis let gang på jord. Udefra set har han alt. Succes, en dejlig kone og en lille datter. Men også han kender til, at dørene lukker sig bag én, efterhånden som fødselsattesten gulnes.

- Jeg er ikke i panik som sådan, men jeg kan godt have den der ... fuck!, der er så mange andre ting, jeg også gerne ville lave. Ting, jeg godt lige ville have prøvet. Men man må sgu se i øjnene, at det er for sent. Altså, jeg bliver nok ikke tømrer mere i dette liv. Til gengæld har jeg fået en datter, og det åbner jo for helt nye sider af livet, smiler han smågenert.

Bekymrer os for meget

Troels Lyby er overbevist om, at døden er den store bussemand, der forskrækker mænd midt i livet.

- Det handler om dødsangst. Vi kommer til at fokusere på døden i vores alder, hvor vi ellers stadig har energi til at gøre en hel masse. Derfor er det forfærdeligt, hvis al den energi går til i angst for, at slutningen rykker tættere på. Jeg har hørt, at når man spørger folk på dødslejet, hvad de fortryder mest, så svarer de ofte, at de har bekymret sig for meget. Hele tiden bekymrer man sig for noget, der

Læs mere om: