2. nov. 2020
Af Laura Dalgård Hansen

TV 2-profil gift med kollega igen

Jesper Zølck
Jesper Zølck
Foto: Claus Troelsgaard/TV 2
Under det hæsblæsende valg i USA besluttede Jesper Zølck og korrespondentkollegaen Carina Bergfeldt sig for at sige ja til hinanden endnu en gang.

Det amerikanske valg nærmer sig med hastige skridt, og TV 2 har som mange andre danske medier sendt reportere til USA for at dække den historiske begivenhed.

Blandt dem er korrespondent Jesper Zølck, som mellem sine live-sendinger også har udnyttet tiden til at blive gift igen.

Ja for tredje gang

Det foregik, naturligvis fristes man til at sige, i Las Vegas, da han og hustruen, svenske Carina Bergfeldt, sagde ja til hinanden endnu en gang.

Denne gang havde de selskab af sønnen Hamilton, der kom til verden i februar.

”When in Vegas... sagen er, at vi egentlig var på vej til et ‘get-out-the-vote’ zumbathon i udkanten af byen. GPS’en bestemte vejen og dér... pludselig... tårnede Elvis op i al sin kliché af hvidt og pink og Las Vegas. Carinas øjne lyste og 20 timer senere: tredje gang tusind gange ja, nu med baby og en pink Cadillac,” skriver 41-årige Jesper Zølck i et opslag på Instagram, som BILLED-BLADET har fået lov til at dele.

[node:aller-related-content:invalid_0]

Stéphanie Surrugue førte dem sammen

Hustruen Carina Bergfeldt er også journalist og arbejder som korrespondent i USA for svensk tv.

Det var en helt tredje kollega, nemlig Stéphanie Surrugue, som i sin tid førte parret sammen.

Hun er nemlig veninder med Carine Bergfeldt, og hun introducerede dem for hinanden.

Det var også Stéphanie Surrugue, der viede parret, da de blev gift sidste sommer.

Jesper Zølck har tidligere været vært på TV 2 News samt redaktør på TV 2’s udlandsredaktion, men i dag arbejder han som korrespondent.

https://imgix.billedbladet.dk/surrugue.jpg
Stéphanie Surrugue og brudeparret Carina Bergfeldt og Jesper Zølck
Foto: Pontus Höök

Læs mere om: