18. jan. 2013
Af af Lisbeth Grube

TV 2 skrotter Toppen af poppen

Sanne Salomonsen og Mads Langer fyrede den af i sidste omgang af "Toppen af poppen". Nu er det slut.
Sanne Salomonsen og Mads Langer fyrede den af i sidste omgang af "Toppen af poppen". Nu er det slut.
Foto: TV 2
Ifølge underholdningschef Gitte Madsen havde programmet ikke nok seere.

Gennem tre sæsoner har seerne kunnet synge med hjemme i sofaen, når "Toppen af poppen" er rullet over skærmen på TV 2. Men nu er det slut.

TV 2 har besluttet at skrotte programmet med de kendte, musikalske kunstnere, skriver BT.

Ifølge underholdningschefen på TV 2, Gitte Madsen, stod "Toppen af poppen" simpelthen ikke distancen med det antal seere, et program i bedste sendetid skal have.

I de to første sæsoner havde showet i snit 600.000-700.000 seere, men i tredje sæson tabte programmet pusten. Alligevel sagde Gitte Madsen så sent som i oktober til BILLED-BLADET, at hun håbede på endnu en omgang "Toppen af poppen":

- "Toppen af Poppen" fortæller en fælles musikhistorie, og det er der i virkeligheden ikke så mange programmer, som gør. Jeg synes ikke, vi kan undvære programmet. Det samler seere på tværs af generationer og viser følelser - glæde og gråd, sagde Gitte Madsen dengang til BILLED-BLADET.

Læs mere om: