15. okt. 2009
Af af Signe Ravn

TV 2-vært kvitter jobbet

Maria Thuesen valgte kærligheden til Torsten Laen frem for jobbet som sportsvært på TV 2.
Maria Thuesen valgte kærligheden til Torsten Laen frem for jobbet som sportsvært på TV 2.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
TV 2 Sportens Maria Thuesen er stoppet som vært for kanalen. Hun er flyttet til udlandet med sin kæreste.

Med to topkarrierer har kæresteparret Maria Thuesen og håndboldspilleren Torsten Laen de forgangne to år dyrket kærligheden på langdistance. Men siden sommerferien har parret været forenet i Berlin. Torsten er nemlig færdig med at spille håndbold i Spanien og har i stedet fået kontrakt i den tyske hovedstad, og TV 2 Sportens kønne vært er flyttet med.

Pendlerlivet var nemlig blevet for meget for dem begge: "TV 2 var rigtig søde til at give mig fri, men Torsten og jeg blev enige om, at det kunne vi ikke blive ved med. Så da han fik kontrakt her i Tyskland, skulle jeg vælge," fortæller Maria Thuesen til SE og HØR.

Men efter en periode, hvor Maria har arbejdet på at falde til i de nye omgivelser, har journalisten igen sat sig til tasterne: "…jeg er så småt begyndt at skrive artikler til firmaer," afslører hun i ugebladet.

Læs mere om: