14. nov. 2014
Af Juliane Olsen

TV-byen holder loppemarked i weekenden

Kostumer
Det er ikke sikkert, at det lige præcis er disse kostumer, du kan få fingrene i på loppemarkedet, men man har jo lov at drømme.
Foto: Claus Poulsen
Hvis du har god tid i weekenden, kan du slå et smut forbi den gamle TV-byen i Søborg, hvor der bliver afholdt loppemarked.

Hvis du har en lille skuespiller i maven og elsker loppemarkeder, så kan weekendens loppemarked i TV-byen i Søborg meget vel være noget for dig.

Her sælges nemlig brugte møbler, rekvisitter og kostumer, der har været en del af en række danske film ifølge aok.dk.

Der vil både være lamper, nips og tøj at finde blandt effekterne, som sikkert kan erhverves til en rimelig pris.

Loppemarkedet bliver afholdt fra kl. 10-16 den 15. og 16. november, og entreen er gratis.

Læs mere om: