14. dec. 2020
Af Laura Dalgård Hansen

TV-par overrasker med uventet julehjælp

Geggo og Cengiz
Geggo og Cengiz
Foto: Kaspar Wenstrup
Geggo og familien har sat sig for at gøre en god gerning og give julehjælp til ti trængte familier.

Julen nærmer sig med hastige skridt, og for mange er tiden forbundet med god mad og gaver.

Men for nogle familier er julen også en svær tid, fordi de ikke har råd til alt det, som så mange forbinder med højtiden.

Derfor har Geggo og familien besluttet sig for at give julehjælp til ti familier, som er økonomisk pressede i juletiden.

Det skriver "Familien fra Bryggen"-stjernen i et opslag på Instagram, som BILLED-BLADET har fået lov til at dele.

"Herhjemme taler vi meget om, hvor heldige vi er ikke at mangle noget, og hvor priviligerede vi er, især i en højtid som jul. Men vi taler også meget om, at der er folk i Danmark (og i verden), som ikke har samme muligheder for overhovedet at kunne holde en jul. Forældre som må skære ting fra for bare at give sine børn en julegave," skriver Geggo og fortsætter:

Famlien fra Bryggen klar med julehjælp

"Jeg fandt ud af, hvor mange som får afslag på julehjælp (jeg anede ikke, der var så mange, der søgte) og tænkte, at herhjemme kan vi da give lidt julehjælp. Derfor vil vi gerne give 1000,- til ti familier (eller personer), som har fået afslag på julehjælp, og som står og har udsigt til en skrabet jul, hvor hver en femøre skal drejes.

Jeg snakker ikke om dem, der har en fin indtægt men som bare godt kunne tænke sig lidt ekstra hygge - men om jer, der ikke har muligheden for en rigtig jul, f.eks. til jeres børn. Jer som knokler, men hvor det aldrig rigtig rækker," lyder det fra Geggo, som opfordrer sine følgere til at skrive til hende om fortælle om deres situation, hvis de har behov for julehjælp.

Læs mere om: